fredag den 2. oktober 2009

Sidste sving på løbebanen - Træningen

Jeg vidste allerede fra starten at jeg ville få det svært med motivationen. Og for at hjælpe mig med den, havde jeg fået fat i Rune og Jamie fra AimHigh. AimHigh er et firma der specialiserer sig i at tilrettelægge træningsforløb for både motionister og elitesportsfolk.

Jeg ved ikke med Jer, men jeg har flere gange læst diverse artikler på nettet der gerne hedder noget i retning af ”kom i form på 14 dage…” eller ”klar til maraton på 10 minutter…”. Fine artikler, men de virker bare ikke på mig og min intuition siger mig at jeg ikke er alene om denne skepsis. Alle disse former for ”Så-let-er-det-artikler” er en god forretning for aviserne/magasinerne da vi er mange der læser dem, men min holdning er at de er ganske ubrugelige. Hvorfor? Fordi de på ingen måde hjælper dig i skoene eller fortæller dig hvad du skal gøre for at komme i gang for alvor.



Og lige netop fordi denne type artikler ikke virker på mig, var det utrolig motiverende at have en træner som Jamie. Måden det har fungeret på er at Jamie, på baggrund af en løbetest, planlagde mit træningsforløb ca. 14 dage ad gangen. Vi holdt en tæt dialog omkring hvilke problemer jeg måtte have haft undervejs, hvilket virkelig har hjulpet meget i forhold til at føle sig tryg ved træningsmængden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

JS-Kit Comments