Sidestik

Sidestik er et problem der rammer de fleste løbere. Det sjove, eller mindre sjove, er at der ikke rigtig er nogen der ved hvorfor vi får sidestik. Der er forskellige forklaringer på det, men samlet set er min teori simpelthen at sidestik opstår hos idrætsudøvere der er i dårlig form, ikke varmer ordentligt op og ikke har styr på deres ernæring. Alle disse symptomer passer udmærket på mig. Da jeg løb med Kristoffer, fik jeg sidestik ca. halvvejs på vores 7,5 km løbetur… og så er der altså langt hjem. Tirsdag, da jeg skulle lave intervaltræning, fik jeg sidestik allerede på andet interval… igen rigtig langt hjem. Da jeg løb med Kristoffer kunne jeg presse mig selv til at komme hel hjem, men under interval måtte jeg simpelthen give op. Et blev en sølle omgang 1-2-4-2-1(tallene beskriver minutter med høj intensitet med pauser af 1-2 minutter imellem). Den første omgang med sidestik tilskriver jeg dårlig form, men min intervaltræning blev helt klart ødelagt af, at jeg ikke spiste noget det meste af dagen. Og da jeg endelig spiste noget, var det ikke lige det sundeste i verden. En time senere rendte jeg lidende rundt om Damhussøen med en gang forfærdelig sidestik, oven i købet uden at have varmet ordentligt op.

Så hvad er lektien? Vær opmærksom hvad du spiser og ikke mindst hvornår du spiser. Jeg har fundet ud af at det er en rigtig dårlig idé at lade være med at spise hele dagen, for så at spise en masse mad mindre end 2 timer inden jeg løber. Ud over det, så vil jeg sørge for at få varmet ordentligt op næste gang. Og slutteligt, må jeg nok vænne mig til, med mellemrum, at bide smerten i mig indtil jeg kommer i bedre form.