torsdag den 2. juli 2009

Sommerløb

Ok, i dag var jeg ude og løbe en tur, som egentlig skulle have været en længere tur. Men hvis det ikke er gået op for Jer alle, så er det ret så varmt for tiden. Og dette stiller særlige krav til undertegnede. Det sætter lige en klods rundt om de, i forvejen, tunge ben. Jeg var naturligvis opmærksom på problemet inden jeg tog afsted, så for første gang medbragte jeg en flaske vand. Og skal jeg være helt ærlig... Det er skide irriterende at løbe med en flaske vand. Men jeg var dog, trods alt, glad for at jeg tog den med. Ikke fordi jeg skulle drikke det (jeg drak ikke en dråbe), men fordi det bare var ufattelig lækkert at hælde vand oven i hovedet efter at have løbet 10 min direkte i solen.

Hvem løber i varmen?
Jeg fatter simpelthen ikke at der er nogen der kan holde ud at løbe i den varme. Men når det så er sagt, så har jeg faktisk en ven som elsker at løbe når det er rigtig varmt. I mine øjne er han syg i hovedet, men han elsker det og så må vi bare konstatere at mennesket er unikt og at vi alle har forskellige behov og lyster.

Men hvad kan jeg gøre ved det?
Jeg tror aldrig jeg bliver glad for at bevæge mig når det er så varmt som det har været de seneste dage. Det gider min krop simpelthen ikke. Men hvad kan jeg så gøre? Muligheden er at lægge løbeturen på et andet tidspunkt på dagen, enten tidligt eller sent. Og eftersom det at komme tidligt op ikke lige er det jeg har gjort mig allermest de seneste par dage, må det blive til sene løbeture. Eller... Planlægge min løbetur så den ender ved noget vand. Så er der en stor iskold gulerod for enden af turen. Og gulerødder er gode at have.

Status
Jeg vil lige benytte dette blogindlæg til også at gøre status over nogle af de andre ting jeg har vendt i tidligere indlæg.

Hvordan går det med rygningen?
Well... Jeg ryger stadig. Og det er egentlig røvirriterende. Især når jeg løber. Jeg fatter simpelthen ikke at jeg stadig kan ryge cigaretter efter jeg snart utallige gange er hoppet i skoene og lidt på stien omkring Dammeren, mest fordi jeg stadig ryger. Det er simpelthen ufatteligt.

Sidestik
Jeg skrev igår et indlæg om sidestik og at jeg har haft problemer med det de to seneste løbeture. Igen i dag havde jeg en smule sidestik, men ikke så slemt som de andre dage og det er jo positivt. Jeg kan dog ikke gennemskue hvorfor det var mindre end de andre gange... Måske fordi jeg løb en smule langsommere denne gang i forhold til de tidligere...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

JS-Kit Comments