World Outgames er skudt igang med et fantastisk arrangeret løb på Amager Strandpark. Jeg har ikke nogen officielle tal på hvor mange løbere der deltog, men mit forsigtige bud er omkring 2.500! Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Det er vildt fedt og sjovt at deltage i arrangerede løb. Virkelig motiverende på alle fronter.
Jeg havde "team'et" op med Kristoffer, som ligesom jeg var klar på 10km. Desuden stødte vi ind i vores super-løber-ven, Morten, som tilfældigvis havde opdaget at der var løb ved Strandparken i dag. De to andre løb naturligvis fra mig, i tider på henholdsvis 41 og 46 minutter, men jeg syntes selv jeg klarede det hæderligt med en tid på 53.34.
Jeg vil gerne her sende store roser til arrangørerne for et forrygende løb. Tusind tak til World Outgames!
Indsamling
Det går en smule trægt med tilmeldinger til min indsamling, og for at gøre noget ved dette, vil jeg snart åbne op for at virksomheder også får mulighed for at deltage med donationer af større beløb, mod at de får deres logo repræsenteret på hjemmesiden. Mere om dette senere. Husk at hjælpe mig med at sprede budskabet! Det er finanskrise, og netop derfor er det endnu vigtigere at organisationer som denne får al den opbakning den har brug for.
søndag den 26. juli 2009
World Outgames/Run for love
Etiketter:
30before30,
30foer30,
30før30,
donation,
indsamling,
run for love,
vin,
world outgames
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar